Ungdomsskolen inviterer til et kreativt forløb i Folkelab, hvor deltagerne designer deres egen lampe. Over fem onsdage arbejdes der med skitser, 3D-modellering og 3D-print, og der er løbende vejledning gennem hele forløbet.
Forløbet henvender sig til dig, der har lyst til at udvikle en idé fra skitse til færdigt produkt, er nysgerrig på 3D-modellering og 3D-print, og gerne vil arbejde med design og teknologi. Lampen kan blive både enkel eller avanceret alt efter dit niveau. Arrangementet foregår på Køge Bibliotek, og der er gratis billetter.
