Kom og lav din egen hekseklokkekrans, som du for eksempel kan hænge på døren derhjemme. Det er et kreativt værksted, hvor både børn og voksne kan være med og skabe noget stemningsfuldt sammen.
Inspirationen henter arrangementet i forestillingen om trolddom og i ønsket om at holde det onde på afstand. I gamle dage brugte man blandt andet særlige tegn over døren eller hængte beskyttende genstande op, og her arbejdes der videre med den tanke gennem kranse af små klokker, grene, krystaller, træskiver m.m. Børn fra 8 år er velkomne, og voksne, der selv vil lave en krans, skal købe billet til sig selv. Hvis man kun hjælper sit barn, købes der kun billet til barnet.
Arrangementet er en del af Heksedage i oktober, hvor en række aktiviteter undersøger heksens mange betydninger som urkraft, forfulgt, visdomsbærer, naturkyndig og modstandsfigur. Heksedage er skabt med afsæt i hekseprocessen Køge Huskors, som fandt sted i byen for 400 år siden og var en af landets mest omfattende, med omkring femten kvinder som ofre.
Med Heksedage sættes der fokus på heksefiguren både i fortiden og i nutiden, og på hvad vi kan lære af de kundskaber, der i dag forbindes med hekse. Initiativet handler også om, hvordan den viden kan inspirere os i hverdagen, og hvordan vi kan drage omsorg for hinanden og vores omverden. Heksedage er skabt af KøgeBibliotekerne, Teaterbygningen og Køge Arkiverne i samarbejde med Køge Museum, Ungekulturhuset Tappen, Køge Kunstforening og andre kulturaktører i Køge Kommune. Entré: 30 kr. Lokation: Køge Bibliotek.













