Hold 4 og 5 er for løbere, der vil bygge sig op til at blive stærke på 10 km. Træningen er sammensat, så den både udfordrer og udvikler, og der arbejdes med intervaller, tempoløb, fartlege, trail og rolige ture. Samtidig indgår styrketræning og løbeteknik som en fast del af forløbet.
Der trænes tirsdag og torsdag kl. 17:30 samt søndag kl. 9, og tempoet tilpasses deltagerne, så alle kan udvikle sig til robuste og alsidige løbere og samtidig mindske risikoen for skader. Holdet deltager i 10 km's motionsløb fordelt over hele året, og træningen giver et solidt udgangspunkt for senere at træne frem mod for eksempel ½ maraton.
Det forventes, at du har løbet regelmæssigt i cirka 1 år, kan løbe 8 km eller gennemfører en 5 km på mellem 30-33 min, og at du er indstillet på at træne udendørs hele året i al slags vejr. TILMELD GRATIS PRØVETRÆNING. Arrangeret af Køge Atletik og Motion. Gratis. Lokation: Imellem tennisbanerne og Tennishuset.



















