Hvis computeren, mobilen eller tabletten driller, er der mulighed for at kigge forbi og få en snak med Carl Erik eller Susanne. De står klar med hjælp og vejledning til digitale udfordringer, når behovet opstår.
Carl Erik og Susanne er frivillige IT-hjælpere på Køge Bibliotek, og du kan møde dem i PC-rummet i stueetagen onsdage mellem kl. 10 og 12. Begge har mange års erfaring med computere, og Carl Erik er desuden også aktiv i Ældre Sagens PC-Café i Køge.
Tilbuddet retter sig mod dig, der har brug for støtte til alt fra computeren til din tablet eller mobiltelefon. Læs mere på hjemmesiden.

















