Traditionel Okinawa GoJu Ryu Karate for alle – uanset tidligere erfaring. Træningen tilpasses dit niveau og er designet til at udvikle dig både fysisk og mentalt gennem basisteknikker, frigørelsesteknikker, styrke, udholdenhed og fokus. Du får større styrke, bedre balance, øget smidighed og skarpere mental præsens.
Køge Karate Klub værdsætter godt kammeratskab og gensidig respekt. Undervisningen følger traditionelle GoJu Ryu principper med ritualer ved start og slutning, så du mentalt får tjekket ind og ud af træningen. Klubben har aktive medlemmer fra 5 til 75 år og tilbyder gratis prøvetræning.
Praktisk info:
- Påklædning: Løst tøj og bare fødder
- Træningstider: Tirsdag og torsdag kl. 18–19.30, lørdag kl. 8–10
- Lokation: Kreativt Fitnesscenter, Galoche Alle 8, 1. th, 4600 Køge
- Arrangør: Køge Karate Klub


























