Slip kreativiteten løs i ler på dette keramikhold for unge og voksne fra 16+ i Efterår. Her arbejder du både med klassiske greb og mere eksperimenterende metoder, og allerede fra første møde får du ler i hænderne. Du bliver ført gennem opgaver, der giver retning, men der er samtidig god plads til egne idéer, personligt udtryk og skæve vinkler.
Forløbet lægger vægt på fordybelse, nysgerrighed og lysten til at undersøge materialet. Undervejs arbejder I blandt andet med at lave egne skabeloner til dekoration, forme unikke emner i ler og opbygge en personlig prøvesamling af glasurer, som kan bruges videre i arbejdet. Der er også mulighed for at prøve små kvætseforme i gips, hvis du vil udfordre dig selv yderligere.
Du kommer til at afprøve formningsteknikker som Pladeteknik, Pølseteknik, Støbning, Modellering af figurer og Udskæring i ler (kurinuki). Samtidig bliver du introduceret til dekorationsteknikker som Glasering, Begitning, Underglasurer og decocolors, Sgrafitti, Silkscreen, Trykteknikker med begitning og Udskæring af egne stempler. Alt materiale er inkluderet i kursusgebyret, så du skal blot møde op med lysten til at skabe.
Undervisningen varer 3 timer hver gang og ligger på 20/10, 27/10, 3/11, 17/11, 24/11, 1/12, 8/12 5/1. Holdet foregår i Billedkunstlokalet på Arenaskolen, Greve.
