Lykkes læseklub samles om Patrick Flanerys roman Forsoning, der tager afsæt i tiden under og efter apartheid i Sydafrika. Her mødes deltagerne om litteraturen og den fælles samtale, som Lykke Hjorth leder. Hun er frivillig læseklubs-bestyrer og tidligere bibliotekar, og hun har mange års erfaring med at udvælge spændende bøger fra hele verden og skabe gode rammer for dialogen.
Læsekredsen er åben for alle, der har lyst til at dele deres læseoplevelser med andre. I Forsoning følger man den verdensberømte forfatter Clare Wald, som har trukket sig tilbage i en frodig have i Cape Town bag høje stakitter. Hun vælger den unge Sam Leroux til at skrive sin biografi og lukker ham ind i både sit hjem og sit liv, men spørgsmålet er, om hun fortæller sandheden. Samtidig kredser fortællingen om hendes revolutionære datter Laura, der forsvandt for tyve år siden, og om hvorvidt Clare selv bar et medansvar. Romanen folder flere perspektiver ud på de samme hændelser, og først til sidst samles brikkerne.
Efterårets tema er Åndeligt beredskab. Her undersøger læseklubben, hvordan man kan finde modstandskraft, når verden forandrer sig hurtigt, og meget opleves kaotisk. Når du er tilmeldt, kan du fra d. 21. august hente bogen i den betjente åbningstid. Arrangementet foregår i Folkelab på Køge Bibliotek, og entréen er 25 kr.



















