Småbørnssvømning er et vandhold for de mindste, hvor børn i alderen 1-4 år sammen med en forælder kan opdage vandet på en tryg og sjov måde. Gennem leg, sang og hyggelige aktiviteter bliver barnet gradvist mere fortroligt med vandet, i sit eget tempo.
Undervisningen foregår i varmtvandsbassiner i Borup og Køge Svømmeland. En forælder er altid med i vandet, så barnet har en tryg hånd at holde i, mens I sammen udforsker vandets muligheder.
Formål
- Udvikling af motorik, balance og kropsbevidsthed i vandet
- Nærvær, bevægelsesglæde og gode fælles oplevelser mellem barn og forælder
- Glæde og tryghed i vandet samt basale færdigheder, der senere danner grundlag for svømning













