Den 19. september åbner Rockmuseet dørene til SPOT UP, en endagsfestival med fem livekoncerter med navne, der endnu ikke står øverst på plakaterne, men som meget vel kan være på vej derop. Her får publikum mulighed for at opleve den musik, der lige nu er med til at forme den danske upcoming-scene, og samtidig være til stede, mens nye historier tager form.
Festivalen samler forskellige udtryk og blander genrerne, som de udvikler sig på nutidens livescener. Publikum kan derfor se frem til alt fra poppede toner og dansevenlige rytmer til markante guitarriffs og nye musikalske retninger. Program TBA. Rockmuseet fortæller om dansk populærmusiks historie, men med SPOT UP peges der også fremad mod det, der skabes i øjeblikket. Alle kunstnere starter et sted, og de første koncerter foran et nysgerrigt publikum er ofte dér, hvor de mest afgørende øjeblikke opstår. Rockmuseet er et museum i Roskilde med fokus på dansk populærmusik og dens udvikling gennem tiden.
SPOT UP arrangeres af Rockmuseet i samarbejde med foreningen Vibes og er støttet af Alletiders Musikbys udviklingspulje. Der kan hentes en gratis billet via linket, og billetten skal vises på dagen. Bemærk også, at SPOT UP ikke giver adgang til museets udstillinger.




























