Bilentusiasterne Kør-til-Køge lægger vejen forbi Køge & Vallø Camping med deres flotte veteranbiler. Her er der mulighed for at gå ned på engen og se de mange fine og velholdte biler helt tæt på, samtidig med at man kan få en snak med ejerne og nyde en hyggelig eftermiddag.
På engen holder også pandekagevognen Tutten, hvor der blandt andet kan købes kaffe samt lækre mad- og dessertpandekager. Arrangementet har fri entré, så man kan kigge forbi og opleve både bilerne og den uformelle stemning uden billetpris.

















