Lær at fremstille dine egne naturlige cremer og salver tilpasset din hudtype — uden fyldstoffer, unødvendige kemikalier eller pesticider. Kurset bygger på honningbiens produkter og koldpressede planteolier.
Du får praktisk indsigt i hvilke naturlige planter der passer til forskellige hudproblemer som tør, fedtet eller uren hud, samt behandling af sår og kløe. I løbet af workshoppen laver du 5-7 forskellige cremer og sæber, som du tager med hjem.
Alle deltagere modtager et kompendium med opskrifter og en oversigt over planters egenskaber, så du efterfølgende kan eksperimentere med dine egne formuleringer. Kursuslederen er erfaren biavler og tidligere højskolelærer.





















