Køge Kommune er ikke færdig med at udvikle de såkaldte mellemformer i folkeskolen. Tværtimod. En ny slutevaluering af Projekt Mellemformer er netop blevet behandlet i kommunalbestyrelsens udvalg for børn, unge og skoler, og meldingen fra politisk hold er klar: Erfaringerne skal bruges videre.
Projektet har de seneste år haft et centralt mål om at skabe en bedre bro mellem almenområdet og specialområdet i folkeskolen. Tanken er at gøre skolernes tilbud mere fleksible, så flere børn og unge kan bevare deres tilknytning til det almindelige skolefællesskab, samtidig med at deres faglige, sociale og trivselsmæssige behov bliver mødt.
Det er en problemstilling, mange kommuner arbejder med i disse år. Balancen mellem inklusion, støtte og specialiserede tilbud fylder stadig mere i skoledebatten, fordi skolerne skal kunne rumme elever med meget forskellige behov uden at gå på kompromis med hverken trivsel eller undervisning.
Politisk opbakning efter evaluering
Det seneste skridt i sagen er, at udvalget for børn, unge og skoler i Køge Kommune har behandlet projektets slutevaluering. Selve behandlingen markerer, at forsøget nu er nået til et punkt, hvor erfaringerne kan vurderes samlet, og hvor politikerne skal tage stilling til, hvad der skal ske herefter.
Ifølge udvalgsformand Jan B. Larsen fra Venstre er konklusionen ikke, at arbejdet stopper her. Tværtimod siger han: “Det her skal vi have mere af”.
Den udmelding peger på, at der er politisk vilje til at fortsætte eller udbygge arbejdet med mellemformer på de lokale folkeskoler. Det er samtidig et signal om, at kommunen ser potentiale i modeller, der ligger mellem den almindelige undervisning og de mere specialiserede tilbud.
Hvad mellemformer skal løse
Mellemformer bruges ofte som betegnelse for undervisnings- og støtteløsninger, der skal gøre det lettere at hjælpe elever med særlige behov i eller tættere på almenmiljøet. Det kan være relevant for børn, som har brug for mere støtte, struktur eller særlige rammer, men som samtidig kan have gavn af at være en del af et bredere skolefællesskab.
Ambitionen i Køges projekt har været at finde mere fleksible løsninger frem for et skarpt enten-eller mellem almenklasse og specialtilbud. Den tilgang kan være vigtig, fordi nogle elever ikke passer rent ind i de traditionelle kategorier, men i stedet har behov, der ændrer sig over tid eller fra situation til situation.
Når en kommune arbejder med mellemformer, handler det derfor ikke kun om organisering. Det handler også om at skabe bedre muligheder for deltagelse, relationer og læring for de elever, der ellers risikerer at miste fodfæstet i den almindelige skolehverdag.
Kan få betydning for den lokale skoleudvikling
Selv om de konkrete næste skridt ikke er beskrevet her, kan behandlingen af slutevalueringen få betydning for, hvordan Køge Kommune fremover indretter støtten til børn og unge i folkeskolen. Hvis erfaringerne vurderes som positive, kan de blive en del af den bredere skoleudvikling i kommunen.
For skoler, medarbejdere og familier er spørgsmålet centralt, fordi det handler om, hvordan man bedst hjælper elever, der har brug for noget ekstra, uden at de nødvendigvis skal flyttes helt væk fra almenmiljøet. Det er netop den bro, Projekt Mellemformer har forsøgt at bygge.
Med den politiske melding efter evalueringen ser arbejdet ikke ud til at være afsluttet. Tværtimod tyder meget på, at mellemformer fortsat bliver et vigtigt redskab i Køge Kommunes forsøg på at skabe en folkeskole, der kan rumme flere børn med forskellige behov.
