Fremtidens skolestruktur er rykket ind i budgetforhandlingerne i Køge Kommune, og det har sat gang i en debat, der både handler om økonomi, lokalsamfund og børns trivsel.
Diskussionen blussede for alvor op, efter at næstformand i Børn-, Unge- og Skoleudvalget Cecilie Friis Parsow (K) tidligere på året rejste spørgsmålet om, hvordan kommunens skolestruktur bør se ud fremover. Indlægget blev af flere læst som et varsel om mulige skolelukninger, men ifølge hende selv var formålet at få en mere overordnet debat i gang.
Tirsdag blev emnet igen aktuelt, da udvalget besøgte Alkestrupskolen. Her mødte politikere et stort lokalt fremmøde fra borgere i Algestrup og Tureby, som ville vise, hvilken betydning skolen har for området og den lokale sammenhængskraft.
Cecilie Friis Parsow oplyser, at hun under besøget blev spurgt direkte, om hendes tidligere udmelding handlede om netop Alkestrupskolen. Hun afviser, at hun havde en bestemt skole i tankerne, og siger, at hun ønsker en bredere samtale om en holdbar struktur på længere sigt.
“Det, jeg gerne vil, er at etablere en visionær og kvalificeret debat, hvor vi tør tage den samtale. For den er meget følelsesladet, det er jeg fuldt ud klar over,” siger Cecilie Friis Parsow.
Formanden for udvalget, Jan B. Larsen (V), bekræfter, at skolestruktur indgår i arbejdet med årets budget. Han understreger samtidig, at der endnu ikke er truffet beslutninger om ændringer.
“De fleste ved, hvad en skolelukning kan betyde i et lokalsamfund, og der er på ingen måde noget, der er hugget i granit i forhold til årets budgetproces,” siger Jan B. Larsen.
Ali Yahya (SF), som også sidder i udvalget, er åben for at se på skolestrukturen på et overordnet plan. Han peger dog samtidig på, at Køge Kommune i dag har en bred vifte af både store og små skoler, fordelt mellem land og by, og at det giver korte afstande for mange familier. Han vurderer derfor, at kommunen grundlæggende har en skolestruktur, der fungerer.
Cecilie Friis Parsow pegede tidligere på, at sammenlignelige kommuner som Holbæk har 11 folkeskoler, mens Næstved har otte. Det er en del af baggrunden for, at hun mener, det er relevant at drøfte, om Køges struktur også skal ses efter i sømmene.
Tanja Glückstadt (DF) fremhæver, at de enkelte skoler kan noget forskelligt. Hun peger blandt andet på Alkestrupskolen som et sted, hvor mindre rammer og tæt kendskab mellem børn og voksne kan være en styrke, særligt i forhold til inklusion. Efter hendes vurdering må økonomi ikke stå alene, når kommunen leder efter besparelser.
Hos Socialdemokratiet er der også opbakning til, at debatten tages, men gruppeformand og udvalgsmedlem Pernille Sylvest mener, at spørgsmålet er for vigtigt til at blive håndteret som en del af de lukkede budgetforhandlinger. Hun efterlyser en mere åben proces, hvor både politikere og borgere kan tage diskussionen offentligt.
Bag debatten ligger også et fagligt spørgsmål om, hvordan folkeskolerne skal indrettes i fremtiden. Cecilie Friis Parsow peger på, at flere børn fremover kan blive i almenområdet frem for at blive visiteret til specialtilbud. Det stiller ifølge hende nye krav til skolernes fysiske rammer og til muligheden for at skabe mindre læringsmiljøer med faste voksne og færre elever.
Hun lægger dog ikke op til store ombygninger her og nu, mens kommunen samtidig skal finde besparelser for 100 millioner kroner. I stedet ønsker hun en debat om, hvordan der kan prioriteres anderledes inden for de eksisterende rammer.
