Striden om Corona Camping ved Borup er vokset til mere end en sag om campingreglement, lokalplaner og helårsbeboelse. I lederen peges der på, at sagen også handler om, hvor meget plads samfundet giver til medmenneskelighed, når hjælpen opstår uden for de kommunale institutioner.
Udgangspunktet er mennesker, som ikke passer ind i de almindelige systemer. Det kan være personer, der har mistet bolig eller fodfæste i tilværelsen, og som ikke nødvendigvis trives i en almindelig lejlighed eller i et traditionelt offentligt tilbud. For nogle af dem har Corona Camping ifølge lederen været et sted at være og et fællesskab at være en del af.
Dermed bliver sagen lokal for borgerne i Borup og resten af Køge Kommune, fordi den ikke kun handler om jura, men også om hvilke muligheder der findes for udsatte mennesker i nærområdet.
Reglerne står fast
Lederen slår samtidig fast, at reglerne på området er klare. Helårsbeboelse på pladsen har været ulovlig, og Køge Kommune kan ikke bare vælge at se bort fra lovgivningen. Planklagenævnet har tidligere fastslået, at vinterbeboelsen er i strid med campingreglementet, og at kommunen er bundet af reglerne.
Det betyder, at diskussionen ifølge lederen ikke længere bør handle om, hvorvidt kommunen skal bøje reglerne. Hvis lokale politikere ønsker at gøre en social løsning mulig, må lovgrundlaget ændres nationalt.
Derfor placeres ansvaret i sidste ende på Christiansborg. Budskabet er, at når lovgivningen står i vejen for en løsning, som lokale politikere ønsker, så er det Folketinget, der må handle.
Kommunen får ros for midlertidig løsning
I lederen får Køge Kommune anerkendelse for at have forsøgt at finde en midlertidig vej gennem vinteren med en begrænset tilladelse til vintercamping. Den løsning beskrives dog ikke som den permanente afklaring.
Den varige løsning skal ifølge lederen komme fra Folketinget. Her henvises der til, at politikere allerede har erkendt behovet for nye muligheder for socialt udsatte og veteraner, men at der nu skal følges op med konkret lovgivning.
Pointen er, at nye regler ikke skal være en fri adgang til at tilsidesætte krav om ordentlige forhold eller myndighedernes tilsyn. Men der bør skabes forsvarlige rammer, så sociale initiativer uden for det offentlige system også kan eksistere lovligt.
Mere end en sag om camping
Lederen bruger Corona Camping som eksempel på noget større: at omsorg ikke nødvendigvis behøver komme fra en kommunal institution. Her lyder det ordret: “Omsorg behøver ikke altid have et kommunalt logo på døren.”
Synspunktet er, at et velfærdssamfund både skal kunne hjælpe mennesker gennem offentlige tilbud og give plads til, at lokale fællesskaber og private initiativer tager ansvar for mennesker, der har det svært. Samfundets opgave bør i den optik være at skabe rammerne for det, frem for at gøre det umuligt.
Afslutningsvis lyder opfordringen, at lovgivningen skal tilpasses virkeligheden. Som det formuleres i lederen: “Når reglerne ikke længere passer til virkeligheden, må politikerne ændre reglerne.” Dermed bliver sagen om Corona Camping ved Borup også et spørgsmål om, hvordan fremtidens sociale løsninger skal se ud – både i Køge Kommune og på landsplan.
- Corona Camping ligger ved Borup i Køge Kommune.
- Planklagenævnet har fastslået, at vinterbeboelse på pladsen strider mod campingreglementet.
- Køge Kommune beskrives i lederen som bundet af gældende lovgivning.
- Lederen efterlyser en permanent løsning fra Christiansborg.
