Lene Heede Sørensen, der har sunget i kor og givet kirkekoncerter i mange år, inviterer til julekoncert i Sædder Kirke. Hun synger alene, akkompagneret af Nikolaj Skaaning på klaver og Mie Maj på cello.
Programmet byder på nogle af Lene Heede Sørensens yndlingsjulesalmer og -sange, både danske og udenlandske. Lene Heede Sørensen har tidligere sunget i koret KorMix i Køge og været med til at stifte koret Aspirata Vocalis. Mie Maj har spillet cello siden barndommen og har blandt andet optrådt i Tivolis Koncertsal.
Nikolaj Skaaning spiller også andre steder i efteråret, blandt andet babysalmesang i Boholte Kirke og koncerten Så syng da, køge! i Teaterbygningen i Køges Kulturhus.


















































