Herreværelset er en ungdomsklub for mænd, der samles i bibliotekets hyggelige hjørne. Der er typisk 20-25 deltagere, og gennemsnitsalderen ligger omkring de 75 år. Tonen er rummelig og humoristisk, så det er et uformelt sted at komme og møde andre.
Man mødes som regel til kaffe, og når vejret tillader det, sidder gruppen udenfor. Der arrangeres små og større ture med mellemrum, og deltagerne kan selv være med til at præge aktiviteterne.














































































