Et senior-yogaforløb for dig, der har brug for særlige hensyn i undervisningen og ikke kan deltage på et almindeligt hold. Pernille Homøe har tilrettelagt sessionerne, så de træner balance, mobilitet og fleksibilitet i et roligt tempo, med liggende, siddende og stående stillinger.
Hver gang starter I med kropsscanning og fokus på åndedrættet og slutter med nærende stræk og afspænding. Både øvede og uøvede kan være med, og undervisningen foregår på mindre hold, hvor der er plads til individuel vejledning i forhold til dine gener og skavanker.









































