Hensyntagende senioryoga er yoga i et roligt tempo, hvor der er plads til alle, også dig der har en skavank og har brug for lidt mere opmærksomhed. Pernille Homøe leder holdet, og du lærer at lytte til din krop og finde de øvelser, der passer til dig.
Undervisningen styrker muskler og led, træner balancen og slutter i bløde stræk og en kort afspænding. Du behøver ikke have prøvet yoga før, og alle kroppe er velkomne, både mænd og kvinder.
Holdet er for dig, der har brug for særlig hensyn og ikke kan deltage på et almindeligt hold. Pernille Homøe har også et hensyntagende senioryoga-hold i Lellinge, der starter to dage senere.











































