Her kan børn slippe fantasien løs og lave deres egen perleplade med eventyrlige motiver fra Narnias magiske univers. Perler, perleplader og inspiration til motivet er klar, så man kan gå i gang med det samme.
Bagefter er der mulighed for at gå på opdagelse i legeudstillingen om Narnia, inspireret af fortællingerne om søskendeflokken Peter, Susan, Edmund og Lucy, der finder vejen ind i det fortryllede land gennem et garderobeskab.
























































