Vil du have mere kontrol over dit digitale liv og væk fra de store tech-giganter? Her kan du komme forbi og få praktisk hjælp til at skifte til alternative platforme, fx e-mail, browser, kalender eller sociale medier.
Frivillige er klar til at besvare dine spørgsmål om sikkerhed, etik og privatliv ved de alternative teknologier. De er ikke professionelle eksperter, men de hjælper dig godt i gang.
Caféen er en del af kampagnen Danmark Skifter, der opfordrer danskerne til at tage stilling til deres digitale vaner og valg af teknologi.












































