Netværksgruppen i Ølsemagle Sognegård inviterer til en hyggelig eftermiddag med kaffe, snak og håndarbejde. Der er plads til alle, uanset alder, og man behøver hverken at drikke kaffe, strikke eller hækle for at være med.
Det er en åben gruppe, hvor man kan komme forbi, møde nye mennesker og hygge sig i selskab.






































































