Hold 4 og 5 er for løbere, der gerne vil blive stærke på 10 km. Træningen veksler mellem intervaller, tempoløb, fartlege, trailløb og rolige ture, og styrketræning og løbeteknik er en fast del af programmet. Målet er at blive robust og alsidig løber, så man holder sig skadesfri.
Holdet deltager i 10 km motionsløb hen over året og giver et godt fundament, hvis du senere vil træne op til et halvmaraton. Der forventes, at du har løbet regelmæssigt i ca. et år, og at du kan løbe 8 km eller en 5 km på 30-33 minutter. Du skal også have lyst til at løbe udendørs hele året, uanset vejret.








































































