Heidi Lis Poulsen, stifter af IVOKE, tager dig med bag om universet og historien om kvinden bag. Aftenen handler om, hvorfor det kan være svært at tale om lyst, og hvordan idéen om et rum for åbne samtaler opstod.
Det bliver ikke et traditionelt fagligt foredrag. Heidi fortæller personligt med både alvor og humor, og der er plads til spørgsmål og en uformel snak undervejs. Du skal ikke dele personlige historier eller dit eget sexliv med andre, bare lytte og lade dig inspirere.









































































