Dette hensyntagende hold i varmtvandsbassin er for dig, der har udfordringer med led, ryg og muskler. Træningen er skånsom og foregår i vand på 33-34 grader, hvor du får bedre mulighed for at bevæge dig frit end på land. Undervisningen ledes af Jette Belinda Breuning Madsen.
Hver mødegang varer 45 min. i det varme vand. Holdet har max 7 deltagere og er tilrettelagt for personer, der har behov for særlig hensyn i undervisningen og ikke kan deltage på et almindeligt hold. Der er mulighed for individuel vejledning i forhold til den enkeltes gener og skavanker. Ved første mødegang skal du underskrive en handicaperklæring om behov for hensyntagende undervisning. Sted: Aktivitetshuset. Hold: 46262600.





